Producent:

Vina Echeverria

Land:

Land: Chile

Website:
Distrikter:
Beskrivelse - Vinforsyning:

Beskrivelse

Echeverria, Family Wines, Chile

echeverria_vinmarkerDistriktet

Curicó Valley er et lokalt vinområde i Central Valley, syd for Santiago i Chile og det levede i mange år i skyggen af distrikterne Rapel og Maule (som Curicó blev betragtet som en del af). Efterhånden som man opdagede, at Curicó-vinene havde en særlig karakter og stil, og at lokale producenter beviste, at de satsede mere på kvalitet end på kvantitet, fik Curicó sin egen status som ”subregion”. Det har givet området et kæmpe løft.

Vinmarkerne ligger i Valle del Teno-distriktet (med kommunerne Teno, Romeral, Rauco og Hulãne), og Valle del Lontué-distriktet (med kommunerne Curici, Molina, Sagrada Familia og Rio Claro). Klimaet i Curicó ligner lidt det, man finder i Middelhavsområdet med passende regn, dog med større forskel i temperaturerne mellem dag og nat (ca. 15 grader) pga. af Andesbjergenes nærhed. Selv om man her befinder sig præcis på den 35. sydlige breddegrad (det svarer ca. til Sydspanien som ligger på den 35. nordlige breddegrad), betyder indflydelsen fra bjergene og havet, at vinene får stor friskhed og en delikat aroma.

echeverria_family_72Producenten

Familien Echeverria flyttede i 1740 fra Baskerlandet i Spanien til Chile og ernærede sig i flere generationer med landbrug. I begyndelsen af 1900-tallet grundlagde familien en vingård i udkanten af Molina i Curicó Valley, og det er stadig medlemmer af den samme familie, som ejer stedet. Selvstændige familievingårde er ved at være sjældne i Chile, der i det store og hele er domineret af store koncerner, der står for langt den største del af produktionen. Det er forældreparret Roberto og Gloria Echeverria, som i dag står ved roret, mens sønnen Roberto (junior) har ansvaret for dyrkningen og vinificeringen. Døtrene Paulina og Viviana Echeverria står hhv. for økonomi og for salg.

Vinmarkerne er beplantede med kloner af franske pre-phylloxera vinstokke, og hos Echeverria praktiserer man en såkaldt præcisionsdyrkning, hvilket betyder, at man analyserer hver parcels jordbundsforhold og mikro-klima og tilpasser druesorter og dyrkning efter disses karakteristika og potentiale. Kælderen er udstyret med det mest moderne udstyr, herunder tanke i mange forskellige størrelser, som tillader separat vinificering af druerne fra hver enkelt parcel. Ud over 80 ha. vinmarker i Curicó Valley råder Echeverria også over et par vinmarker i Maipo Valley og Colchagua Valley.


echeverria_bioViña Echeverria praktiserer en bæredygtig produktion og er godkendt som ”Certified Sustainable Wine of Chile”. I vinmarkerne betyder det, at man bruger økologisk dyrkning og anvender bio-nedbrydelige produkter. De afskårne grene indgår i den kompost, man anvender som gødning. På vingården betyder det, at man sorterer papir og pap, glas, plastik m.m. til genbrug. Træ fra gamle fade genbruges som spåner til fremstilling af møbler eller brændsel. Desuden bliver alt grøntaffald (stilke og blade) anvendt til kompost.


Vand er selvsagt vigtig på en vingård, og Viña Echeverria har egen brønd, som forsynes med vand fra Andesbjergene. Efter en grundig analyse sendes vandet til eget rensningsanlæg og derefter til gårdens reservoir, hvor det bl.a. bruges til vanding.


Social ansvarlighed: Alle ansatte på gården er betalt efter kvalifikationer, uden hensyn til alder, køn eller religion. Ydermere arrangeres der løbende sociale aktiviteter for arbejderne og deres familie. Siden 2010 har Viña Echeverria støttet en lokal skole i Molina, som underviser og støtter de lokale unge.


http://www.echewine.com/


echeverria_products_72

Varer:
Billede:
0593002
Førpris:
RealPrice:

99,00 DKK

Billede:
0593081
Førpris:
RealPrice:

89,00 DKK

Billede:
0593121
Førpris:
RealPrice:

99,00 DKK

Billede:
0593092
Førpris:
RealPrice:

89,00 DKK

Billede:
0593031
Førpris:
RealPrice:

99,00 DKK

Billede:
0593041
Førpris:
RealPrice:

139,00 DKK

Billede:
0593031
Førpris:
RealPrice:

55,00 DKK

Billede:
0593012
Billede:
0593051
Førpris:
RealPrice:

139,00 DKK