Producent:

Las Mulas, Torres

Land:

Land: Chile

Website:
Distrikter:
Beskrivelse - Vinforsyning:

Beskrivelse

Las Mulas, Central Valley, Miguel Torres Chile


las_mulas_landskabDen spanske producent Miguel Torres’ vineventyr i Chile startede i 1979, da han i den sydlige del af regionen Central Valley købte ca. 100 ha. vinmarker nær Maquehua i Curicó-dalen. Det var områdets fantastiske potentiale for vindyrkning, med unikke klima- og jordbundsforhold (og ikke mindst distriktets lange tradition for vinproduktion), som overbeviste den entusiastiske Miguel Torres om, at der her kunne laves attraktive vine. Han indførte straks velafprøvede tekniske faciliteter fra vingården i Spanien, herunder bl.a. temperaturregulerede rustfrie ståltanke og franske egetræsfade til modning af vinene.


las_mulas_arbejderSiden produktionen af de første vine i serien ”Santa Digna” i 1981, har Torres været meget fokuseret på at forbedre og udvikle alle processer i vinproduktionen, og anerkendes i dag som en af de producenter, der har betydet mest for udviklingen af den chilenske vinindustri. Flere vinmarker og flere vinserier er siden kommet til, og i dag omfatter Miguel Torres i Chile ni forskellige vingårde. Druerne produceres enten på egne vinmarker eller på parceller, der ejes af små private vindyrkere, som man har indgået langtidskontrakter med. Alle marker dyrkes efter Torres’ bæredygtige forskrifter, og er under kontrol af ”Fair Trade”/ ”Fair for Life”.


Allerede i 1990 udvidede Torres sine besiddelser i Chile og købte nogle vinmarker i Valle de Maule, navnlig i Huerta de Maule og nær San Clemente. Det var dog først, da man i slutningen af 1990’erne fik mulighed for at erhverve en eksisterende vingård i San Clemente, Sociedad Agrícola San Luís de Alico, med 40 ha. vinmarker, at man for alvor kunne begynde at producere vin her. Begunstiget af et middelhavslignende klima med minimal nedbør under druernes modningsperiode, og sommertemperaturer med mellem 32 grader om dagen og 16 grader om natten, giver det perfekte betingelser for druesorter som Sauvignon Blanc, Viognier, Merlot, Cabernet Sauvignon og Carmenère.


las_mulas_carmenere_flaske_vandret


las_mulas_muldyr3Vinmarkernes beliggenhed i dalen langs Andesbjergenes nederste skråninger, omgivet af skov og krat, gav ligeledes enestående muligheder for bæredygtig dyrkning. Man gik derfor straks i gang med en løbende overgang til økologisk produktion, og fra årgang 2010 kunne den første økologiske vinserie, ”Las Mulas” lanceres. Navnet er taget fra det, som engang var det mest anvendte ”hjælpemiddel” i dette bjergrige terræn, nemlig muldyret.


Målet er en økologisk certificering på alle vinmarker, og ejendommen i San Luís de Alico i DO Valle del Maule er således den første, som er 100% certificeret økologisk. Torres råder i dag råder over 850 ha. vinmarker samt et yderligere beplantningspotentiale på 930 ha.


Miguel Torres Maczassek - 4. generation i Torres-familien - har siden 2010 stået ved roret i firmaet.


las_mulas_vingaard_bred

Varer:
Billede:
0594751
Førpris:
RealPrice:

99,00 DKK

Billede:
Billede på vej2
Førpris:
RealPrice:

99,00 DKK

Billede:
0594761
Førpris:
RealPrice:

99,00 DKK