Producent:

Brown Brothers

Land:

Land: Australien

Website:
Distrikter:
Beskrivelse - Vinforsyning:

Beskrivelse

Brown Brothers, Victoria, Australien

brown_brothers_logoJohn Francis Brown var den første i familien Brown, som i 1885 plantede vinstokke i Milawa i den nordøstlige del af Victoria i det sydøstlige Australien. Den første vin kom ud af familiens presser i 1889, og vinproduktionen blomstrede støt, indtil et "phylloxera" angreb (vinlus) gjorde det af med alle planterne. Men familien Brown tabte ikke modet, og i 1920 var det hele på højkant igen.

I 1934 udviklede tingene sig i en ny og spændende retning for Brown familien: efter endt skolegang sluttede John Charles Brown sig til sin far på Milawa vingården. Området havde altid været kendt for sine kraftige og alkoholrige vine, men John Brown Senior så mange andre muligheder i distriktet.
John Brown Senior og hans kone Patricia fik 4 sønner, hvoraf de 3 af dem – John Graham, Peter og Ross – i dag arbejder i familieforetagendet Brown Brothers.

brown_brothers_banksdaleBrown Brothers vinmarker ligger i Victoria på grænsen til New South Wales og nær de “Australske Alper”. Et hav af “mikrokli- maer” giver mulighed for at anvende mange forskellige druer, hvilket jo oftest er til forskel fra de fleste vinområder i Europa.


Brown Brothers dyrker ikke mindre end ca. 40 forskellige druesorter. Ca. 60 druesorter indgår dog i den forskning, som man løbende foretager i det berømte vinforsøgscenter “The Kindergarten Winery”. Her foretages bl.a. mikrovinificering, hvor man på forsøgsbasis tester druesorterne under forskellige forhold for at udnytte druernes karakterer optimalt, udvikle de bedste teknikker samt efterfølgende skabe grundlag for at vurdere, om den kommercielle drueportefølje skal udvides med nye druevarianter. Den høje kvalitet i vinene fra Brown Brothers er derfor på ingen måde tilfældig!


Vingården i Milawa rummer også et andet berømt center, ”The Epicurean Centre” – et gastronomisk center, hvor mad- og vinoplevelser tilbydes på højt plan. Stedet bliver hvert år besøgt af over 150.000 mennesker(!) og er således et stort aktiv for Brown Brothers i forhold til at udbrede kendskabet til firmaet og dets vine.


Hos Brown Brothers føler man stor forpligtelse i forhold til at passe på miljøet. Det er et altoverskyggende mål at minimere affaldsproduktionen og sikre en bæredygtighed i alle led, herunder som underskriver af ”The National Packaging Covenant” at sikre, at al emballage er bæredygtig og genanvendelig. I vinmarkerne bruges naturlig gødning, som kommer fra komposterede vindruer, barkflis og græs, og man har tillige etableret et integreret skadedyrsbekæmpelsesprogram, som bl.a. involverer anvendelse af gavnlige insektpopulationer. Der bruges udelukkende naturvenlige kemikalier til insekt- og sygdomsbekæmpelse.

Brown Brothers dyrker et sted mellem 30 og 40 forskellige druer og har dermed et imponerende program. Ikke mindre end 60 druesorter indgår i forskningen med mikro-vinificering, d.v.s. at man på forsøgsbasis sætter gæringen i gang under forskellige forhold for at udnytte druernes karakter optimalt og udvikle de bedste teknikker. Brown Brothers høje kvalitet er derfor ikke tilfældig.

Ansvarlighed er globalt set blevet devisen i forhold til folkesundheden - også når det gælder alkoholiske drikke. Brown Brothers er derfor gået forrest og har udviklet og lanceret en række produkter med mere moderat alkohol.

explorer_BBJG Brown Explorer Series

Den nye vinserie fra Brown Brothers "JG Brown Explorer" er skabt til ære for John Graham Brown - 3. generation på gården i Milawa (Victoria), og en utrættelig igangsætter og fornyer til gavn for såvel familiefirmaet selv som andre vinproducenter, der har ladet sig inspirere og gjort anvendelse af hans mange banebrydende tiltag. I dag nyder John Graham Brown sit otium, men det var ham, der i løbet af 1960'erne til 1980'erne tog initiativ til følgende:

- Forsøg med nye druesorter som Tarrango, Orange Muscat, Tempranillo, Cienna, m.fl.

- Beplantning af "cool climate" vinmarker (1970-80'erne)

- Udvikling af nye vinificeringsteknikker, f.eks. gæring under temperaturregulering (1962).

- Grundlæggelse af forsøgsvingården "Kindergarten" (1989).

Hans mange tiltag var ikke blot med til at redde familiefirmaet dengang - de yder også den dag i dag et stort bidrag til det aktuelle DNA i Brown Brothers, hvor innovation er nøgleordet.

Explorer-serien afløser den mangeårige og klassiske basisserie fra Brown Brothers. Designet er inspireret af rejser og opdagelser - noget som John Graham Brown har dyrket flittigt og ladet sig inspirere af.

brown_brothers_skilt_foto_renaud_bronner18 EIGHTY NINE

Serien 18 EIGHTY NINE blev skabt i 2014 for at fejre, at der var gået 125 år, siden man producerede den første årgang hos Brown Brothers. Udvalget samler vine lavet på de klassiske druesorter, som siden starten har været rygraden i vingårdens sortiment. Som illustrationer på etiketterne, har man valgt stole, som inviterer til nydelse: Tag en stol, slap af og nyd en bid mad, et glas vin og måske et par historier...

Patricia serien

Patricia serien er lavet til minde om husets bedstemor, som i mere end 60 år havde været med til at give hele familien inspiration og kærlighed. Mens hun levede var hun den bærende kraft for firmaets succes. Brown Brothers har forsøgt – hele vejen fra vinmarken til flasken – at bruge det samme omhu og entusiasme, som Patricia kunne vise i sit engagement i firmaet.

Meget er blevet overvejet og investeret, inden Patricia vine blev sendt på markedet, første gang med årgang 2002. De rigtige parceller for produktion af druerne blev fundet, og man definerede et program for kontrol af dyrkning og pasning af vinstokkene og placering af høsttidspunkt. Efter dannelse af druerne bliver der fortaget analyser for at selektere de bedste druer og vælge det optimale høsttidspunkt for hver parcel.

Disse druer bliver plukket for sig og transporteret til Kindergarten Winery, hvor de får en luksus behandling. Det indebærer bl.a. en lang maceration og en gæring på træfade. Det er sjældent, at en enkel parcel kan levere alle druer til en bestemt vin. Ofte er Patricia vine lavet på druer, som kommer fra flere parceller. F.eks. kan en parcel levere druer, der tilfører frugt og aroma, og en anden parcel kan levere druer med struktur og dybde. Dette valg er ofte resultatet af mange års analyser og erfaring og vil kunne variere fra år til år.

brown_brothers_patricia_cs_vandret

Varer:
Billede:
0580661_Brown_Brothers_Ten_Acres_Shiraz
Førpris:
RealPrice:

159,00 DKK

Billede:
0580062_Brown_Brothers_1889_Chardonnay
Førpris:
RealPrice:

149,00 DKK

Billede:
0580062_Brown_Brothers_1889_Chardonnay
Førpris:
RealPrice:

149,00 DKK

Billede:
0581021_Brown_Brothers_Graciano_King_Valley
Førpris:
RealPrice:

129,00 DKK

Billede:
0930261_Brown_Brothers_Sparkling_Shiraz_Heathcote
Førpris:
RealPrice:

215,00 DKK

Billede:
0580231_Brown_Brothers_Everton_Red
Førpris:
RealPrice:

99,00 DKK

Billede:
0580222_Brown_Brothers_Moscato
Førpris:
RealPrice:

99,00 DKK

Billede:
0580690_Brown_Brothers_Tawny
Førpris:
RealPrice:

199,00 DKK

Billede:
0580062_Brown_Brothers_1889_Chardonnay
Førpris:
RealPrice:

149,00 DKK

Billede:
0580071_Brown_Brothers_1889_Cabernet_Sauvignon
Førpris:
RealPrice:

149,00 DKK

Billede:
0580081_Brown Brothers_1889_Shiraz
Førpris:
RealPrice:

149,00 DKK

Billede:
0580383_Brown Brothers_Zibibbo_Rosa
Førpris:
RealPrice:

139,00 DKK

Billede:
0580212_Brown_Brothers_Explorer_Orange_Muscat_Flora
Førpris:
RealPrice:

99,00 DKK

Billede:
0580232_Brown_Brothers_Everton_White
Førpris:
RealPrice:

99,00 DKK

Billede:
0580112_Brown_Brothers_Explorer_Late_Harvested_Muscat
Førpris:
RealPrice:

99,00 DKK

Billede:
0580081_Brown Brothers_1889_Shiraz
Førpris:
RealPrice:

149,00 DKK

Billede:
0580091_Brown_Brothers_Explorer_Tarrango
Førpris:
RealPrice:

99,00 DKK

Billede:
0580081_Brown Brothers_1889_Shiraz
Førpris:
RealPrice:

149,00 DKK